Video: HP Switch - Initial IP Configuration (JE009A) 2025
Der er ingen forskel på konfiguration af en gigabit Ethernet-grænseflade og enhver anden grænseflade i Junos OS. Faktisk kan du som regel forlade alle andre egenskaber til deres standardværdier. Egenskaber som om linket skal bruge flow kontrol kan indstilles, men normalt er standard (ingen strømstyring) fint.
En ekstra fysisk grænsefladeegenskab (der betyder, at den er sat på niveauet 1/2/0) er imidlertid vigtig: den maksimale transmissionsenhedens (MTU) størrelse. Denne egenskab er den maksimale størrelse af informationsfeltet, der kan pakkes inde i en Ethernet-ramme. MTU'en er vigtig, fordi der ikke er nogen underenhed til en ramme.
Alle rammer behandles straks efter modtagelsen. Hvis en IPv4-pakke fyldt ind i rammen overstiger MTU-størrelsen, sendes overløbsbitene ikke, og den modtagne ramme vil have en fejl. Selvom IP-pakken passer, hvis de ekstra felter (MPLS-mærker, VLAN-koder osv.) Får rammen til at overskride MTU-størrelsen, vil der være en fejl i receiveren.
For Gigabit Ethernet-grænseflader er standard-MTU-størrelsen på IP-pakken 1500 bytes (hvilket normalt ikke er et problem). MTU-størrelsen for linket (Layer 2) er 1514 bytes, hvilket betyder, at linket tillader ikke mere end 14 bytes overhead i rammens header og trailer.
For Gigabit Ethernet, hvis du har til hensigt at sende mere, kan du øge MTU-størrelsen op til maksimalt 9018 bytes (nogle interfacekort understøtter kun 9014 bytes).
De fleste mennesker ignorerer MTU-størrelsen, indtil det forårsager et problem, og trafik på et ellers fungerende link forsvinder pludselig. Mange netoperatørers første udfordring er at spore og finde ud af et MTU problem!
Du kan ændre Gigabit Ethernet MTU-størrelsen på ge-1/2/0 til 9000 bytes (større MTU'er er mere effektive) som følger:
[edit] bruger @ junos-enhed # sæt grænseflader ge-1/2/0 mtu 9000
Husk, at fysiske interface egenskaber skal matche i begge ender af linket.
