Video: Mesh netværk - Hvordan fungerer Mesh WiFi? 2025
Et netværksoperativsystem skal levere multitasking-understøttelse til de mange brugere, der har adgang til serveren eksternt via netværket. Dette skyldes, at kun en bruger ad gangen bruger en stationær computer; flere brugere bruger dog samtidigt servercomputere.
M ultitasking, , som er et operativsystems evne til at udføre mere end et program - kaldet en opgave eller en proces - ad gangen. Multitasking operativsystemer er som den fyr, der plejede at dreje plader afbalanceret på pinde på den gamle Ed Sullivan Show. Han ville løbe fra plade til plade og forsøge at holde dem alle spinding, så de ikke ville falde fra pindene.
Selvom multitasking skaber det udseende, at flere programmer udføres på computeren ad gangen, udfører en computer med en enkelt processor kun ét program ad gangen. Operativsystemet skifter CPU'en fra et program til et andet for at skabe det udseende, at flere programmer udføres samtidigt, men på et givet tidspunkt udføres kun et program. De andre tålmodigt venter på deres sving.
Hvis computeren har mere end en CPU, kan CPU'erne udføre programmer samtidigt, som kaldes multiprocessing.
Hvis du vil se multitasking i drift på en Windows-computer, skal du trykke på Ctrl + Alt + Slet for at hente Windows Task Manager og derefter klikke på fanen Processer. Alle de opgaver, der aktuelt er aktive på computeren, vises.
For multitasking til at fungere pålideligt, skal netværksoperativsystemet fuldstændigt isolere de udførte programmer fra hinanden. Ellers kan et program udføre en operation, der påvirker et andet program negativt. Multitasking operativsystemer gør dette ved at give hver opgave sit eget unikke adresseområde , der gør det næsten umuligt for en opgave at påvirke hukommelse, der tilhører en anden opgave.
I de fleste tilfælde udføres hvert program som en enkelt opgave eller proces inden for det hukommelsesadresserum der er tildelt opgaven. Et enkelt program kan dog også opdeles i flere opgaver. Denne teknik kaldes normalt multithreading, , og programmets opgaver kaldes tråde.
De to metoder til multitasking er præemptive og non-preemptive. I preemptive multitasking, bestemmer operativsystemet, hvor længe hver opgave skal udføres, før den skal gå til side, så en anden opgave kan udføres. Når en opgaves tid er færdig, afbryder operativsystemets opgaverleder opgaven og skifter til næste opgave i kø.Alle netværksoperativsystemerne i udbredt brug i dag bruger præemptive multitasking.
Alternativet til forebyggende multitasking er ikke-fortabende multitasking. I ikke-forudgående multitasking må hver opgave, der får kontrol over CPU'en, løbe, indtil den frivilligt giver kontrol, så en anden opgave kan køre.
Ikke-præventiv multitasking kræver mindre operativsystemets overhead, fordi operativsystemet ikke behøver at holde styr på, hvor længe hver opgave er kørt. Programmer skal imidlertid omhyggeligt skrives, så de ikke griser computeren alt for sig selv.
