Video: Windows 10 Google Chrome web installer med netværksadministrator fejl 2024
Når de oprindelige designere af IP-protokollen oprettede IP-adresseringsordningen, kunne de have tildelt et vilkårlig tal af IP-adressebit for netværks-id'et. De resterende bits vil så blive brugt til værts-id'et.
Antag for eksempel at designerne besluttede at halvdelen af adressen (16 bit) ville blive brugt til netværket, og de resterende 16 bit ville blive brugt til værts-id'et. Resultatet af denne ordning ville være, at internettet kunne have i alt 65, 536 netværk, og hvert af disse netværk kunne have 65, 536 værter.
I de tidlige dage af internettet syntes denne ordning sandsynligvis som flere størrelsesordener mere end nogensinde ville være nødvendige. Imidlertid realiserede IP-designerne fra starten, at få netværk faktisk ville have titusinder af værter.
Antag at et netværk på 1.000 computere sluttes til internettet og tildeles et af disse hypotetiske netværks-id'er. Fordi netværket kun bruger 1, 000 af sine 65, 536 værtsadresser, vil mere end 64.000 IP-adresser blive spildt.
Som en løsning på dette problem blev ideen om IP-adresse klasser introduceret. IP-protokollen definerer fem forskellige adresseklasser: A, B, C, D og E. Hver af de tre første klasser, A-C, anvender en anden størrelse for netværks-id og vært ID-delen af adressen. Klasse D er for en særlig type adresse kaldet en multicast-adresse. Klasse E er en eksperimentel adresseklasse, der ikke bruges.
De første fire bit af IP-adressen bruges til at bestemme, hvilken klasse en bestemt adresse passer til, som følger:
-
Hvis den første bit er nul, er adressen en klasse En adresse.
-
Hvis den første bit er en, og hvis den anden bit er nul , er adressen en klasse B-adresse.
-
Hvis de to første bits er begge en, og hvis den tredje bit er nul , er adressen en klasse C-adresse.
-
Hvis de første tre bit er alle en, og hvis den fjerde bit er nul, er adressen en klasse D-adresse.
-
Hvis de første fire bits er alle en, er adressen en klasse E-adresse.
Nedenstående tabel opsummerer detaljerne i hver adresseklasse.
| Klasse | Adressenummerinterval | Startbits | Længde af netværks ID | Antal netværk | Værter |
|---|---|---|---|---|---|
| A | 1-126. x. y. z | 0 | 8 | 126 | 16, 777, 214 |
| B | 128-191. x. y. z | 10 | 16 | 16, 384 | 65, 534 |
| C | 192-223. x. y. z | 110 | 24 | 2, 097, 152 | 254 |
